Udgivet i Skriv en kommentar

Leverandør af probiotisk læskedrikke

Som leverandør af innovative og effektive plejeprodukter, kom det som en naturlig forlængelse, at sælge sundhed der kunne gavne indefra. Se i øvrigt mere om vores plejeprodukt serie til bl.a. sart og sensitiv hud og Liposomale vitaminer vi forhandler for ActiNovo på https://bylykkeskincare.com

Mange kunder oplever hudproblemer og allergier, som ofte stammer fra indre ubalancer og inflammation. Jeg har selv oplevet, hvordan kefirbrus og fermenterede grøntsager, mindskede mine allergiske reaktioner hele sommeren, på grund af høfeber og tænkte mange andre også kunne have gavn af, at drikke og spise denne form for bakterier.

Mit første møde med kefir var i slutningen af 1970’erne, hvor jeg bryggede mælkekefir på køkkenbordet i mine forældres hjem. Langt senere kom vandkefirgryn til Danmark og jeg startede i slut 90’erne at brygge vandkefir til min egen familie. Som det ofte sker når livet kører derud af med børn og arbejde, så gik der en årrække uden kefirdrikke, indtil jeg i 2010 kom i gang igen. Det blev også in at fermentere så jeg kastede mig over forskellige former for gæringer og blev især solgt til disse lækre forfriskende drikke. I 2013 besluttede jeg mig for at forøge mine gryn, så jeg kunne lave større og større portioner. Jeg lavede dagbog med brygprocessen og forfinede løbende. Et par år efter begyndte jeg at sælge til venner og bekendte, samt være tilstede på enkelte fødevare markeder.

I 2015 lejede jeg mig ind i et storkøkken og startede hele processen med udvikling af den kommercielle side, samt at søge tilladelser via fødevarestyrelsen mm.

Bylykke mikrobryggeri
Kefirbrus er håndlavet fra start til slut og 100% naturlige ingredienser. Ingen varmebehandling eller andet der kan skade bakterierne.

Der kom hurtigt gang i mikro bryggeriet og endnu flere erfaringer kom til undervejs. De sidste 5 år har jeg brygget og solgt hvad jeg lavede, ved selv at køre ud med varer i nord og syd helt ned til Aarhus, hvor jeg leverer en gang om måneden til faste kunder. Derudover kom der kunder fra andre egne af landet og ugentlige forsendelser blev hurtigt til en realitet og vi fandt ud af, at det gik fint med at sende fra dag til dag, trods sommer og varme.

Der har ligeledes været afholdt en del fermenteringskurser i køkkenet, med forskellige metoder og smagsprøver. Nogle rigtig dejlige stunder med vidensdeling, sjov og alvor. Det kniber dog med tiden så disse er sat på stand-by i øjeblikket.

Jeg håber du har fået lyst til at komme igang med fermenteringen, som er både sjov og en sund måde at gemme nogle af de grøntsager på, du måske selv dyrker eller kan købe lokalt.

Pia Lykke

Udgivet i Skriv en kommentar

Velkommen til danmarks bedste vandkefirdrik

Siden 2016 har vi brygget og solgt Kefirbrus kommercielt til hele Danmark. Det startede hjemme i køkkenet, men det blev hurtigt klart, at mange ønskede at købe og drikke Kefirbrus på daglig basis.

Idag leverer vi selv til udvalgte byer og sender til resten af Danmark med PostNord fra dag til dag. Vi kører et attraktivt abonnements system, som du kan blive en del af, når du har handlet de første 3 gange over max 3 mdr. Hør mere om dine muligheder ved at skrive til os på lykke@bylykke.com.